Om Kliniquen

Jeg hjælper dig, der mærker smerter, spændinger eller ubalance i kroppen – og som ønsker at forstå årsagen frem for blot at dæmpe symptomerne.

Hos mig bliver du mødt med ro, nærvær og ærlighed i et trygt rum, hvor hele dig får lov til at være med. Sammen arbejder vi for mere lethed, frihed og energi i din hverdag.

 Jeg kan hjælpe dig hvis du:

  • har spændinger eller smerter i kroppen
  • oplever stress, uro eller overbelastning
  • har sports- eller arbejdsrelaterede skader
  • føler dig træt eller drænet
  • ønsker en stærkere kontakt til din krop
  • har hudproblemer eller ønsker velværebehandling

Min tilgang:
Jeg har drevet klinikken i mere end 28 år og har behandlet mange former for belastningsskader, traumer og stressrelaterede problematikker. Min tilgang er helhedsorienteret og bygger på en dyb forståelse af sammenhængen mellem krop og psyke.

Jeg er autoriseret kropsterapeut – en behandlingsform, der arbejder med hele mennesket. Sammen går vi bag om årsagen til spændinger og ubalancer, så vi ikke kun behandler symptomerne, men skaber varig forandring.

Du vil altid få et ærligt svar hos mig. Hvis jeg vurderer, at du er bedre hjulpet hos en kollega, læge eller anden specialist, guider jeg dig videre.

Som tidligere løber og triatlet har jeg en personlig forståelse for de fysiske og mentale belastninger, kroppen udsættes for som aktiv. Det tager jeg med ind i behandlingen.

Kropsterapi & kosmetologiske behandlinger:

Ud over kropsterapi tilbyder jeg behandlinger inden for hudpleje, velvære og fodpleje. Her kombineres indlevelse med solid faglig viden, så du både får en sanselig og professionel behandling.

Hvem er jeg?

Som menneske er jeg nærværende, nysgerrig, engageret og ærlig. Jeg udvikler mig løbende gennem efteruddannelse og opdatering af mine kompetencer – fordi din behandling fortjener det bedste, jeg kan give.

Klinikken er mit livsværk og min passion.

Jeg hjælper dig gerne hele vejen rundt.

De bedste hilsner

Hanne